|
Metalnyheder - Juni 2003 |
|
16 |
L.A bandet My Ruin har netop skrevet en eksklusiv kontrakt med Century Media. En kontrakt der dækker hele verden, og som i første omgang betyder udsendelse af albummet ”The Horror of Beauty”. Dette debutalbum hos Century Media er co-produceret af Mick Murphy, Todd Osenbaugh og Nick Raskulinecz fra Foo Fighters, og skulle komme på gaden i løbet af Oktober. Efter bruddet i Tura Satana, som tidligere hed Manhole, koncentrerede sanger Tairrie B sig om en solokarriere i My Ruin. Ideen til at starte dette band kom efter en omfattende turnevirksomhed i Europa sammen med den, på det tidspunkt, kommende bassist i bandet Meghan Mattox. Parret mødtes senere med sangskriver og guitarist Mick Murphy, og den hårdtslående trommeslager Yael blev kort tid efter rekrutteret. Herefter blev fundamentet til en helt ny musikalsk vision lagt. Siden grundlæggelsen har My Ruin turneret både i Europa som hovednavn og i USA med bandet Kittie. Læserne af L.A Weekly udnævnte desuden My Ruin til årets bedste hard rock/Metal band i år 2002. ”Vi modtog et overvældende antal e-mails fra fans, som sagde at vi skulle skrive kontrakt med Century Media, så vi besluttede os for at gøre det. Det kunne vel aldrig gå helt galt. Fans ved at dette er et helt nyt band – der er ikke på nogen måde forbindelse, til vores musikalske fortid. Det er rigtigt at jeg satte bandet sammen og står i forgrunden men uden guitarist Mick Murphy ville der ikke være et My Ruin”, udtaler Tairrie B som fik stor ros fra Revolver Magazine for sin sangstemme som bedst kan sammenlignes som en mellemting mellem en cementblander og en motorsav. ”En anden grund til at vi valgte at skrive kontrakt med selskabet, er at de foruden flere bands i stalden, hvor der står kvinder i forgrunden, også har ansat kvinder på mange af de vigtigste nøgleposter.” ”The Shape of Things” er en single med 4 sange, og den kommer på gaden i løbet af sommeren. Coverart er lavet af Chad Michael Ward, som også har lavet covers for Soilwork, Nagelfar og In Thy Dreams. Sangene på det kommende album er: "Made To Measure," "Grotesque," "Unmanageable," og en coverversion af det gamle The Plasmatics' hit "Sex Junkie." |
||
| 16 |
Deep Purple sangeren Ian Gillan bekræftede forleden på DeepPurple.net den noget spøjse titel på veteranbandets kommende album som har titlen ”Bananas”! ”Vi så på et tidspunkt et billede af en vietnamesisk fyr, som bar en kæmpe bunke bananer på ryggen” ”Han er sikkert en der slider dagen lang, uden at få ret meget ud af det udover at blive nedslidt. Alle tjener på hans indsats – alle andre end ham selv. Det er sådan en rigtig 3. verdens ting” ”Når man tænker på fødevarer kommer man uværgerligt til at tænke på genmanipulation – et kontroversielt emne der er meget oppe i tiden. Fødevarer skal vi jo alle have. Billedet af fyren med bananerne klippede Roger (Glover......red) ud af en australsk avis. ”Det er en fantastisk ide til en album titel – det åbner så mange muligheder. Det er kun et kort ord.” Album’et skulle komme på gaden sidst på sommeren eller først på efteråret, med et singleudspil som indeholder et langsomt nummer med titlen ”Haunted”, der dog på ingen måde er et udtryk for albummets generelle sound. |
||
| 16 |
Kiss er det seneste band der afslører planer for udsendelse af en selvbiografi i bogform. ”Kiss – Behind The Mask” skulle være at finde i butikkerne i løbet af Oktober, og skulle angiveligt inkludere ikke før offentliggjorte billeder af bandet. |
||
| 16 |
Dio er et af de bands der snart skal ned og gi´ tyrkerne et ordentligt skud rigtig rock. Det sker ved Rock The Nations Festival som løbet af stabelen i Istanbul d. 29. Juni. På plakaten er også bands såsom Kreator, Opeth og Rotting Christ. |
||
| 16 |
Elton John nummeret “Saturday Night’s Alright (For Fighting) vil være at finde på det kommende soundtrack til filmen “Charlies Angels: Full Throttle”. Sangen er indspillet af Kid Rock, Nickelbacks Chad Kroeger samt Dimebag Darrell fra Pantera. Albummet, som sendes på gaden i USA i slutningen af Juni måned, inkluderer også Bon Jovis ”Living on A Prayer”, ”David Bowies ”Rebel Rebel” og sidst men ikke mindst ”Working for The Weekend” med Loverboy. |
||
| 16 |
Det musikalske project Probot, som Foo Fighters Dave Grohl står bag, ser nu endelig ud til at få et album på gaden. Det sker senere på året via Southern Lord, og rummer gæsteoptræden fra Lemmy, sanger/bassist i Venom Cronos, Thomas Gabriel Fischer fra Celtic Frost, King Diamond, Snake fra Voivod, Eric Wagner fra Trouble, Lee Dorrian fra Cathedral, Wino fra The Osessed og Mike Dean fra Corrosion of Conformity. |
||
| 16 |
Heavy Metal ikonerne Anthrax afsluttede for kort tid siden en meget succesfuld turne I USA, for at promote deres seneste udspil ”We’ve Come For You All”, der har været skyhøje forventninger til som også er blevet indfriet. Men de hviler ikke på laurbærrene af den grund. Under turneen blev der optaget og redigeret en video til nummeret ”Safe Home” på spillestedet House of Blues i Chicago. Denne video indeholder en gæsteoptræden af Matrix stjernen Keanu Reeves, der har været en dedikeret Anthrax fan i lang tid, og som var indbudt som bandets særlige gæst under en koncert i Los Angeles. |
||
| 16 |
Det er faktisk et under at det ikke er sket før. Men nu skulle det også være ganske vist: de tyske thrash veteraner Kreator sender omsider et livealbum på gaden. Det sker efter mere end 20 år og 1000 koncerter. Sammen med livealbummet kommer en DVD på gaden. Cd’en som har titlen “Live Creation” er produceret af Andy Sneap som også har arbejdet sammen med bands som Machine Head, Arch Enemy, Fozzy og Skinlab. De 24 sange er indspillet rundt om i verden. ”Fans har i lang tid efterspurgt et livealbum, og under første del af ”World Revolution” tour fængede ideen for alvor. Den moderne teknologi tillader os at optage 22 shows i det hele, så da vi skal til at vælge de enkelte sange ud, står vi med et helt enormt lager af materiale. Det gælder om at fange den helt rigtige stemning og lyd – optrædener fra Brasilien, Syd Korea, Frankrig, Tyskland og Grækenland er kommet med på det nye album. Denne historiske dobbelt cd med langt over 100 minutters samlet spilletid indeholder følgende numre:
Coma Of
Souls Second
Awakening Betrayer Leave This
World Behind Awakening
The Gods King In Hell
Flag Of Hate
DVD delen af den kommende udgivelse indeholder foruden 17 af de 24 nævnte numre mikset i 5.1 Dolby Digital Surround Sound, også en 55 minutters år-for-år videohistoriebog om bandet. Bag scene, interviews, tv optrædener – der mangler simpelthen ikke noget. Kreators sanger og guitarist Mille siger i forbindelse med udgivelsen: ”Det var en kompliceret affære at samle alt materialet til denne DVD – en lille smule tricky, men det endte faktisk med at være en ret sjov oplevelse. En ting var klart fra starten – der skulle ikke på noget tidspunkt i produktionsfasen gåes på kompromis med kvalitet eller lødighed. Udgivelsen skulle kun indeholde det bedste af det bedste.” ”Da vi startede havde jeg ikke meget forstand på hvorledes projektet skulle gribes an, så jeg checkede andre bands DVD udgivelser. Til min store ærgelse så jeg at flere bands ikke havde lagt større energi i at lave god kvalitet. Andenrangs optagelser med håndholdt kamera, og anden gennemsnitlig teknik var ikke med til at gøre oplevelsen bedre. Pladeselskabet var også klar over dette og derfor blev to topprofessionelle kamerahold hyret, til at optage vores shows i Sydkorea og Brasilien. Oven i dett optog jeg selv en del bag-scenen-materiale. Efter et halvt år med redigering, miksning og lignende er dette unikke og meget omfattende album snart klar til udgivelse.
DVD delen indeholder følgende:
Kreator planlægger senere på året at vende tilbage til USA, for endnu en gang at lægge klubber og spillesteder øde med en række shows, der nok vil blive husket i lang tid fremover. Med temaet ”The art of Noise 2” vil Kreator turnere med Nile, Vader, Amon Amarth og Goatwhore med start 1. Oktober Følgende datoer ligger på nuværende tidspunkt fast:
|
||
| 16 |
Om kort tid kommer et tribute album for veteranrockerne Uriah Heep på gaden. Det har titlen ”A Return To Fantasy: A Tribute To Uriah Heep” og bliver udgivet 18. August. Følgende sange og bands vil være at finde på den kommende plade: Angel Dust (D) - "Easy Livin'", Narnia (S) - "Sunrise", Tad Morose (S) - "Rainbow Demon", Onward (US) - "Bird Of Prey", Liege Lord Feat. Joe Comeau, Paul Nelson (US) - "Too Scared To Run", Jack Frost (A) - "Lady In Black", Nightingale (S) - "Stealin'", Lana Lane (US) - "Weep In Silence", Vintersorg (S) - "Rainbow Demon", Sacred Steel (D) - "Return To Fantasy", Easy Livin' (D) - "Circle Of Hands", Freebase (DK) - "Suicidal Man", Metalium feat. Ken Hensley (D)- "Gypsy" |
||
| 16 |
Der kommer til at være meget mere bulder og brag i Boston fremover. Byens originale metalband Meliah Rage er tilbage med et spritnyt studiealbum, som bliver mastered og mikset sidst i Juni måned, med henblik på udsendelse engang senere på året. Der er også planlagt et par festivaloptrædender for at følge op på udsendelsen af det første og endnu ikke navngivne album siden ”Death Valley Dreams”, der kom på gaden 17 September 1996. Indtil den nye udgivelse med Meliah Rage, kan man jo hygge sig med ”Unfinished Business”hvor Sully Erna er trommeslager. Albummet hedder ”Unfinished Business” og indeholder en række melodier der i sin tid var planlagt til at være demoer, som skulle udsendes til en lang række pladeselskaber i jagten på en pladekontrakt, da Meliah Rage på daværende tidspunkt stod uden en sådan efter bruddet med Epic Records. Pladen vil også indeholde et 19 minutters interview fra August 2002 med guitarist Anthony Nichols, som var med til at starte Meliah Rage. Anthony ser med glæde tilbage på tiden med Meliah Rage. ”Jeg er glad for de to albums vi udsendte – vi havde 3 store pladeselskabet i ryggen. 2 videoer spillet til hudløshed på MTV, omfattende turnevirksomhed i både Europa og USA – hvor mange bands kan prale af det? Hvor mange bands har nogensinde været så langt? Jeg vil altid være tilfreds med det vi har opnået!” På albummet “Unfinished Business” findes følgende sange:
En smagsprøve på sangen “Mind Stalk” fra det kommende “Unfinished Business” album findes på: http://www.screamingferret.com/sfw_audio/01_MeliahRage.mp3 Den nye udgave af Meliah Rage består af de originale medlemmer guitarist Anthony Nichols, guitaristen Jim Koury, bassist Jesse Johnson, samt de to nytilkomne Paul Souza på vokal og trommeslager Barry Spillberg med en fortid i Wargasm. Sanger Mike Munro, som var en del af den originale line-up, takkede nej til indtræden i Meliah Rage, på grund af dedikation og forpligtelser overfor familien. Som nævnt vil Meliah Rage dukke op på et par festivaller. Det sker på bl.a The Classic Metal Festival i Chicago d. 28 Juni, hvor også Nasty Savage, Pagan War Machine, October 31, Twisted Tower Dire, Alchemy X og Vyndycator optræder. Også på Metal Mind Rage II i Baltimore 8 August, sammen med Zandelle, Gorman Prophecy, October 31, Thundercore og Twilight Odyssey. Mere information om de to festivals på:
http://www.metal-music-foundation.com/CMF3.html |
||
| 16 |
Cannibal Corpse frontmand George ”Corpsegrinder” Fischer har slået folderne sammen med ex-Morbid Angel guitarist Richard Brunelle i et nyt band med navnet Paths of Possession. Deres første udgivelse er et splitalbum sammen med Dark Faith, som skulle komme på gaden senere på måneden via Splattergod Records. |
||
| 16 |
Guitarist Izzy Stradlin, med en fortid I Guns’n’Roses, sender om kort tid et soloalbum ”Like A Dog” på gaden. Man kan få en fornemmelse af albummet ved at gå ind på www.izzy-stradlin.com hvor der lige er postet 2 lydclips fra den kommende udgivelse. |
||
| 16 |
The Who sender om kort dobbelt cden “Live At The Royal Albert Hall” på gaden. Det sker sidst i Juli via SPV, og udgivelsen består af optagelser fra det legendariske bands Teenage Cancer Trust koncerter i 2000. Der vil også i forbindelse med denne udgivelse være en bonus cd optaget samme sted. Denne er optaget i Februar 2002 og vil være en milepæl i bandets lange historie, idet denne koncert er de sidste hvor nu afdøde John Entwhistle optrådte. Denne bonus cd indeholder følgende numre: ‘I’m Free’, ‘Young Man Blues’, ‘Summertime Blues’ og ‘I Don’t Even Know Myself’. |
||
| 16 |
Trommeslager Didier Almouzni har forladt det britiske powermetal band Dragonforce. Han er – ihvertfald midlertidigt, blevet erstattet af svenske Christian Wirtl. |
||
| 16 |
Forhændværende Will Haven medlemmer Jeff Irwin på guitar, bassisten Mike Martin og trommeslager Mitch Wheeler har dannet et nyt band med navnet Ghostride. De har hentet sanger Ray Osbourne fra Tinfed og guitarist Cayle Hunter fra Oddman til at slutte cirkelen. Kvintetten arbejder ligenu på en demo sammen med producer Erci Stenman. |
||
| 16 |
Zakk Wylde skal efter sigende medvirke på det kommende album fra musikverdenens svar på Caveman: Rob Zombie. Taget i betragtning at Ozzys band er fuldt optaget af Ozzfest turneen hele sommeren, kommer der nok til at gå nogen tid, inden indspilningen kan gå igang. |
||
| 16 |
Nu hvor det ligger fast at Scott Weiland er gået indtrådt i bandet Velvet Revolver sammen med Slash, Duff Mc Kagan og Matt Sorum ligger fremtiden for Stone Temple Pilots uvis. Officielt er bandet stadig sammen, men vedvarende rygter indikerer at et brud er på vej. |
||
| 16 |
Orange Goblin skal meget snart igang med indspilningen af deres nye album med titlen ”Progress Stops Here...”. Det bliver produceret af Billy Anderson og skulle være i handelen i løbet af Oktober. |
||
| 16 |
Puddle of Mudd har netop færdiggjort indspilningen af deres andet album “Life in Display”, som skulle komme på gaden til September. For produktionen står John Kurzweg og det forventes at Andy Wallace vil begynde miksning indenfor de næste par uger. |
||
| 16 |
Blue Murder som blev dannet af guitarist John Sykes, som næppe behøver nærmere præsentation er nu sammen igen. En række shows i Europa er planlagt, men hvornår det bliver vides ikke på nuværende tidspunkt. Ej heller hvem der sammen med John Sykes og trommeslager Carmine Appice, på pladsen som bassist skal fuldende trioen. |
||
| 16 |
Det følgende tilbud er vist mest for de allermest diehard dedikerede Kiss fans.Bandet stiller op til en session i spillebyen Atlantic City d. 26 Juli til 24th National Sports Collectors Convention, hvor de vil være til rådighed for fans til fotografering i fuld make-up. Men hold nu fast – et billede med dig og Kiss vil koste $500. Det bliver godtnok signeret af Kiss bagefter, men det grænser alligevel til røveri. Ikke fordi det ikke vil være interessant med et billede, men prisen er noget nær skyhøj og den status Kiss har i dag som band, kan næppe retfærdiggøre den høje pris. Det skulle da lige være hvis prisen helt eller delvist går til et velgørende formål, men det foreligger der ikke informationer om. Hvis man møder frem med sine Kiss effekter, kan man få dem signeret for den nette sum af $350. Det er jo en anden pris end $500 for et signeret foto, men alligevel en pris som man ikke umiddelbart kan retfærdiggøre. |
||
| 16 |
Moonspell sender om kort tid deres nye “The Antidote” på gaden. Det sker via Century Media den 29 September, og med et endnu ikke nærmere beskrevet singleudspil den 28 Juli. Albummet der er produceret af Hiili Hiilesmaa indeholder følgende sange: ‘Everything Invaded’, ‘The Southern Deathstyle’, ‘Antidote’, ‘In And Above Men’, ‘From Lowering Skies’, ‘Capricorn At her Feet’, ‘Lunar Still’, ‘A Walk On The Dark Side’, ‘Crystal Gazing’ og ‘As We Eternally Sleep On It’. |
||
| 16 |
Selvom Pantera ligger brak i øjeblikket, og bandets fremtid i det hele taget ser noget usikker ud, er der alligevel en udgivelse på vej fra deres side. Det drejer sig dog ikke om nye sange men derimod en opsamling som ihvertfald vil indeholde ”Cowboys From Hell”, ”Walk”, ”Cemetery Gates”, ”Mouth for War”, og ”Goddamn Electric”. Titlen på albummet og udgivelsesdato kendes ikke i skrivende stund. |
||
| 16 |
En helt ny Korn sang med titlen “Did My Time” vil være at finde på soundtracket til den kommende Lara Croft film “Tomb Raider: The Cradle of Life” som har premiere I USA d. 25 Juli. Sangen ”Did My Time” er det første materiale der bliver offentliggjort efter bandets samling, for at indspille sange til det nye og endnu ikke navngivne album. |
||
| 16 |
Godreah Records udgiver i løbet af September en tribute plade til spacerockerne Hawkwind, i hvis line-up man tidligere kunne finde den senere Motorhead bassist og sanger Lemmy. Albummet rummer optrædener fra en lang række tidligere Hawkwind medlemmer foruden bands som Bedouin, Quarkspace, Amorphis, Meads of Asphodel, Sigh, Spacehead, Tim Blake, Harvey Bainbridge og Acid Mother Temple. Yderligere info om denne udgivelse kan du finde på www.godreah.com |
||
| 16 |
The Meads of Asphodel har netop afsluttet indspilningen af deres andet album “Exhuming The Grave of Yeshusa. . Det kommer på gaden i September måned via Supernal Records. På albummet er der gæsteoptræden af bl.a Mirai (Sigh), Alan Davey og Huw Lloyd Langton fra Hawkwind, Vincent Crowley fra Acheron og Paul Carter fra Thus Defiled. |
||
| 16 |
Hvad Linkin Parks Chester Bennington angår, så er det på nuværende tidspunkt meget sandsynligt at han skal opereres, som følge af de mave og brystsmerter der ligger til grund for hans indlæggelse for kort tid siden. Den helt eksakte årsag til smerterne kendes endnu ikke, men de indledende undersøgelser har indikeret at lidelsen kunne relateres til en parasit. Hvorom alting er så vil Linkin Park ikke optræde live i resten af Juni måned, men det forventes at de vil være at finde på den planlagte ”Summer Sanitarium” turne” hvor Metallica, Deftones og Limp Bizkit også er på plakaten. |
||
| 16 |
Sum 41 har desværre set sig nødsaget til at aflyse alle turneplaner for de kommende 6-7 uger. Det skyldes at sangeren Deryck Whibley har et problem med stemmebåndene, der meget vel kan vise sig fatalt, hvis ikke de får ro i en periode. De er simpelthen blevet overanstrengt, og der er reel fare for uoprettelig skade hvis ikke de får en pause nu. Sum 41 har dog fuld tiltro til at bandets forpligtelser i England og på kontinentet denne sommer vil blive overholdt. Isåfald bliver det ikke til en pause på 7 uger som bandet har meldt ud med. Der er jo ikke ret lang tid, til de store festivaler løber af stabelen. |
||
| 16 |
Stampin´Ground går snart i studiet for at indspille det nye album der får titlen “A New Darkness Upon Us”. Albummet bliver produceret af Andy Sneap og kommer i handelen senere på året via Century Media. |
||
| 16 |
3 ægte helte udi den tunge rock troppede op på Cooperstown i Cleveland, Ohio d. 14 Juni hvor der blev budt op til akustisk bal. Judas Priest sangeren ”Ripper” Owens, bassist Dennis Hayes og guitarist Nick Giannakos foruden UFO/Waysted bassisten Pete Way, er et par af de navne man kunne opleve. Og til at runde en vellykket aften af intet mindre end svenska Candlemass som spillede akustisk for allerførste gang |
||
| 16 |
Iced Earth har omsider fundet en erstatning for guitaristen Larry Tarnowski, som forlod bandet for nogen tid siden. Den nye guitarist er Ralph Santolla med en fortid i Millenium. Ringen er dog endnu ikke sluttet – Iced Earth er stadig på udkig efter en til at tage sig af det vokale,efter Matt Barlows udtræden. |
||
| 24 |
Danzig har omsider fundet en ny trommeslager. Det er Bevan Davies, som har en fortid i Comes With The Fall. Så turneplanerne for sommeren samt indspilningen, som iøvrigt starter i løbet af Juli måned, af Danzigs næste album bliver hans første opgaver i den nye sammenhæng. |
||
| 24 |
Aerosmith trommeslager Joey Kramer bliver foreviget på The Hall of Fame i Bronx om få dage – nærmere bestemt d. 22 Juni. Selvom Aerosmith ellers er kendt som et band fra Boston, så stammer Kramer altså fra Bronx – en New york bydel som ville hænge sammen med Manhattan, hvis ikke det lige var for Harlem River. |
||
| 24 |
Skew Siskin er ved at lægge sidste hånd på albummet ”Waste Your Youth”, som skulle udkomme engang i løbet af efteråret, og hvor fans for første gang kan opleve bandets nye trommeslager Damien. |
||
| 24 |
Skew Siskin er ved at lægge sidste hånd på albummet ”Waste Your Youth”, som skulle udkomme engang i løbet af efteråret, og hvor fans for første gang kan opleve bandets nye trommeslager Damien. |
||
| 24 |
Mayhem – norsk deathmetal band med en ganske voldsom historie, som rummer både jalousidrab, selvmord og planer om at sprænge en kirke i luften, er på vej til Danmark for at indspille det kommende album ”Chimera”. Det sker i Puk Studios nær Randers og pladen forventes udsendt i starten af det kommende år. |
||
| 24 |
Ghostride, der består af forhenværende Will Haven medlemmer, har uploaded en ny skæring på www.ghostrideband.com . Den hedder ”So Intense, So Italian”. Bandet har iøvrigt netop lagt sidste hånd på en 4 spors demo, der er produceret af Eric Stenman. |
||
| 24 |
Unida skal om kort tid turnere i USA. Stonerbandet, som er dannet af forhenværende Kyuss frontmand John Garcia, får hjælp af Slipknot bassisten Paul Gray. Paul Grays indtræden er dog kun af temporær karakter. |
||
| 24 |
Aeromsith har en sang med titlen “Lizzard Love” med i filmen “Rugrats Go Wild”, som har haft premiere I USA for kort tid siden. |
||
| 24 |
Chimara er just blevet bekræftet til at spille på den kommende US Ozzfest tourney. Chimara vil være et af de bande der skal spille på scene 2 – andre er Cradle of Filth samt Voivod. |
||
| 24 |
From Autumn To Ashes har døbt deres kommende album “The Fiction We Live”. Hvornår og hvordan pladen udkommer er lid tricky – bandet er nemlig uden pladeselskab efter at en aftale med Island faldt til jorden. Forhåbentlig finder de ud af det, så albummet kan komme på gaden. |
||
| 24 |
Ex-guitartist I Static X Koichi Fukuda er tilbage på scenen med et 5 mands band med navnet Revolve. Bandet har allerede produceret musik, og et par eksempler herpå kan hentes på www.revolvemusic.co i mp3 format. |
||
| 24 |
40 Below Summer har netop tegnet kontrakt med Razor &Tie, hvis plader bliver distribueret via BMG. Dette amerikanske band, som i skrivende stund arbejder på et nyt udspil, udsendte deres forrige plade ”Invitation To The Dance” tilbage i 2001. |
||
| 24 |
Metallica, som netop har sparket en omfattende turne, der bl.a indbefatter en udsolgt Roskilde Festival, igang, skal spille i den spanske hovedstad Madrid 22. Juni. På plakaten står også In Flames, Stone Sour og et endnu ikke nærmere angivet lokalt indslag. |
||
| 24
|
Det er ikke noget at spøge med, men om denne joke får nogen til at rynke på næsten af Toto vides ikke. Men det er konstateret at bandet for kort tid siden postede nyheden om at keyboardspilleren David Paich skulle have en kønsskifteoperation, for derefter at vende tilbage til bandet som Davida. Det skulle være undskyldningen for at David, som han stadig hedder, ikke vil deltage i Totos koncertvirksomhed denne sommer. Hvilket sådan set er korrekt nok, men årsagen er noget rent familiært – så der er ikke tale om at han skal have skåret noget af, og hvad en sådan operation ellers består af. Mens David Paich er væk fra rampelyset overtages hans plads af Greg Philliganes, som har en musikalsk fortid i guitarvirtuosen og ex-Cream Eric Claptons band. |
||
| 24 |
Adema sender et nyt album på gaden i England 18. August. Det hedder ”Unstable” og har en single forløber med samme navn der kommer på gaden 2 uger før. |
||