|
Metalnyheder - Maj 2003 |
| 09 |
Keanu Reeves med i Antrax video Filmstjernen Keanu Reeves gæsteoptræder i Antrax ny musikvideo med sangen ’Safe Home’. Sum 41, som er erklærede Antrax-fans, dukker også op i klippet. |
| 09 |
Kiss planlægger nyt album Kiss udgiver ‘The Kiss Symphony, Alive lV’ denne sommer. Det bliver samtidig deres første album på eget pladeselskab, Kiss Records som er en del af Sanctuary. Albummet præsenterer bandets berømte optræden sammen med Melbourne Symphony Orchestra, fredag den 28. Februar i Melbourne. |
| 09 |
Korn gør album færdigt Korn forventer at have deres nye album klart i næste måned. De har selv produceret det og det kommer på gaden senere på året. Bassisten Fieldy har allerede afsluttet sine dele af albummet, for han har travlt med at være på vej rundt med Fieldy’s Dreams, til en håndfuld koncerter rundt om i Amerika. |
| 09 |
Courtney er til piger Courtney Love leder efter en bassist og en guitarist, men de skal være kvinder. Interesserede kan sende en video til: PO Box C238, New York, NY 10011, USA. Eller ringe til 001 212 802 7269 |
| 13 |
HateSphere søger trommeslager Morten Toft Hansen er grundet personlige årsager gået ud af HateSphere! Gruppen søger derfor en ny trommeslager, der har klassen og talentet til at udfylde trommestolen! Kontakt Jacob Bredahl på tlf: 22537166 eller mail: dr_bredahl666@yahoo.com |
| 14 | Igår kom det frem at HateSpheres trommeslager Morten T. Hansen udtræder af bandet. Nogle kunne forledes til og tro at, det var grunden til at de to koncerter i hhv. Hannover og Berlin d. 23 og 24 Maj er aflyst, men de to ting har ingen forbindelse. Aflysningerne skyldes dobbeltbooking p K17 i Berlin som Hatesphere ikke kan klandres for. Så "Fuck The Commerce" på Warm Up Stage sammen med Holy Moses og Absorbed bliver sidste lejlighed til at opleve Morten bag kedlerne i Hatesphere. Resten af årest koncerter skulle på nuværende tidspunkt forløbe som planlagt, på trods af ændringen i Hatespheres line-up! |
| 15 |
Langt om længe er der godt nyt for Skid Rows store skare af fans. 2003 er året, hvor det virkelig sker. Et længe ventet studiealbum, en dvd der fortæller om alt det der er foregået omkring indspilningen af det nye album, og sidst men ikke mindst en stribe shows sammen med Poison og Vince Neil, som måske bedst kendes som Motley Crues frontmand og stemme igennem mange år. Sanger Johnny Solinger, guitarist Snake Sabo, guitarist Scotti Hill, bassist Rachel Bolan og sidst men ikke mindst trommeslager Phil Varone er vældig tilfredse med det kommende album, som udkommer i Juli eller August – i USA sker det via Skid Row Records. Flere detaljer omkring udsendelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det nye album, som hedder “Thickskin” har været længe undervejs. Hele 2 år har det taget, at få samlet alle trådene. Det er i sig selv usædvanlig lang tid, men det skal lige siges at der har været andre projekter ind imellem, som også skulle passes. En tour med Kiss og så var der også ”Rock Never Stops” sidste sommer, der også lagde beslag på en stor del af bandets tid. En del af sangene er blevet til on the road. Et vers her og et vers der mellem de forskellige koncerter, og så en tur i studiet for at indspille en sang, når lejligheden i et travlt skema ellers bød sig. Det har uden tvivl været en hård tjans, men bandet mener selv at det har været det værd. For albummet er kram, skulle vi hilse og sige. De 12 sange på 'Thickskin' er som følger: "New Generation," "Ghost," "Swallow Me (The Real You)," "Born a Beggar," "Thick is the Skin," "See You Around," "Mouth of Voodoo," "One Light," "I Remember You Two," "Lamb," "Down from Underground" og "Hittin' a Wall." Flere af sangene er allerede blevet prøvet af foran et publikum, og efter deres reaktion at dømme lover det godt for det kommende album. ”Thickskin” er et aggressivt og pågående album med en ret intens vibe, men dog stadig et album med så meget melodi, at det nye album ikke afviger så meget fra tidligere Skid Row udgivelser som f.eks ”Skid Row” og ”Slave To The Grind” som begge solgte stort og indeholdt en række monsterhits. “Vi har ikke for enhver pris søgt en moderne lyd på det kommende album, ej heller har vi med vilje søgt at kopiere hvad vi har lavet tidligere. ”Thickskin” har den lyd det har, fordi det skulle være på den måde. Det har været et helt naturligt resultat af en lang kreativ og anstrengende proces, hvor vi naturligvis har lagt mærke til hvilke strømninger der har floreret i musikken, og sammenholdt med det vi har lavet tidligere, og det vi følte var det helt rigtige -og lige netop det vi havde lyst til, er ”Thickskin” gået hen og blevet, lige netop det album vi ønskede at lave”, udtaler bassist Rachel Bolan. To år i Skid Rows liv – på god tog ondt. Tidligt og sent og i alle mulige og umulige situationer! Det er bl.a hvad den nye DVD ”Under the Skin – The Making of Thickskin” handler om! En ven af bandet – Fabio Jafet, som arbejdede for CBS News og vandt en hel række Emmys for sit arbejde, havde en ide om at lave en dokumentarfilm om bandet og dets arbejde. Ikke ubetinget en film hvor man kun ser bandet på scenen, men i lige så høj grad bag scenen, men også udenfor koncertsalen og nede i pladestudiet, og hvor de forskellige medlemmer ellers har færdedes. Det hele er med: fra dengang den nye sanger Johnny Solinger kommer med, til turneen med Kiss over de mange timer i pladestudiet, til livet på landevejen og til det, som det i sidste ende handler om – at trykke den af på scenen. I en periode på 2 år optog Fabio Jafet små 40 timers film, og det er nu redigeret ned til 1 time på den kommende DVD. Med denne udgivelde får seeren et godt indblik i et rockbands dagligdag på godt og ondt. En lang række koncerter følger i kølvandet på udgivelsen af både album og DVD. I første omgang dog kun i Canada og USA. Se de foreløbige datoer her................! |
| 15 |
THE
BONDED BY METAL OVER EUROPE TOUR 2003
Flere datoer er på vej! |
| 15 |
Danske Withering Surface, som havde en succesfuld miniturne i Tyskland i April måned sammen med Iniquity og My Cold Embrace, er blevet ramt af et mindre uheld. For første gang nogensinden har bandet været nødt til at aflyse, ikke en men to koncerter fordi kedelpasser Lukas Meier blev syg, kort efter Tysklandsturen. Det er vist noget med noget nyrestenshalløj – ret smertefuldt vistnok, men ved hjælp af ultralyd kan man knuse stenene fuldstændig, hvorefter de forsvinder ad naturlig vej. Smertefuldt er det indtil stenene forsvinder, så derfor er der ikke andet for end at tage nogle dage på langs. Det gik desværre udover de svenske fans, som måtte undvære bandet ved koncerter i Göteborg d. 2. Maj og dagen efter i Sunne. Men der er også gode nyheder fra Withering Surface lejren. Bandet er i fuld gang med at flikke en turne sammen, som gerne skulle dække både Skandinavien, Tyskland og Benelux til efteråret. Desuden skal bandet om kort tid i studiet for at indspille et kommende album. Demo/pre-optagelser sker i Maj og Juni, inden det for alvor går løs i Juli og August i Berno Studio, som ligger i Malmö i Sverige. Flere informationer om den kommende udgivelse, fremtidige koncertdatoer og den nys overståede minitour i Tyskland finder du på www.witheringsurface.dk hvor du også kan henvende dig, hvis du er interesseret i at booke bandet. |
| 15 |
1978 var året hvor der for alvor skete ting og sager i musikverdenen. Den omsiggribende punk kørte i højeste gear, men nogle ville det anderledes. Den såkaldte ”The New Wawe of British Heavy Metal”(NWOBHM) så dagens lys, og i dens kølvand fulgte debuten fra bands som Iron Maiden, Def Leppard, Tygers of PanTang, Girlschool og Saxon! 25 år er nu gået og bandsne synes at dette jubilæum skal fejres. Det sker med en turne, som går igang i Juni måned. Oliver/Dawson Saxon, Girlschool og Tygers of Pan Tang står på plakaten. De har inviteret Svenske Million, som ikke var en del af den dengang nye bølge. Men Million tilhører den nye generation eller anden bølge om man vil, og får derfor lejligheden til at optræde for et større publikum end de er vant til. “The Second Wave” er turneens overskrift, og samtidig med den udgives på Comminiqué Records, et album med Oliver/Dawson Saxon, Tygers of Pan Tang og Girlschool. Albummet kommer på gaden i god tid inden turneen, hvis startskud lyder i Hull 8. Juni! Herefter går det de næste 2 uger slag i slag med koncerter i f.eks Shepherds Bush Empire, Glasgow Barrowlands og Milton Keynes Sanctuary. Oliver/Dawson Saxon består bl.a af 2 af Saxons første line-up nemlig Graham Oliver og Steve Dawson, foruden ex-Saxon trommeslager Nigel Durham, Haydn Conway & Wardi. De har netop via Angel Air Waves sendt DVD’en ”Rock Has Landed” på gaden foruden et livealbum med titlen ”Its Alive”. I spidsen for Tygers of Pan Tang står Robb Weir, som var med til at starte bandet. Deres line-up består iøvrigt af Ritchie Wicks, Craig Ellis, Dean Robertson og Brian West. Deres kommende album ”Noises from The Cathouse”, hvis udsendelse er set frem til af mange, er lige på trapperne og følges senere på året op af et livealbum og en DVD. Girlschools line-up er Enid Williams, Kim McAuliffe, Denise Dufort og det nye medlem Jackie Chambers. Deres seneste album er “Not So Innocent” og det er det sikkert heller ikke. Svenske Million har deres fjerde album “Detonator” på gaden. Pladen er udgivet via A2 Records og, siges at være bandets hidtil bedste. Turneen The Second Wave er lagt fast, og ser ud som følger: Juni 2003
|
| 15 |
Sevendust har hyret tidens mest hypede producer Butch Walker, til at producere et par nye spor til bandits kommende album – opfølgeren til det storsælgende “Animosity” som udkom i 2001. Band og producer smøger ærmerne op i Butch Walkers eget Ruby Red Studios i Atlanta, Georgia om to uger, for at begynde indspilningerne. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange sange Butch Walker skal producere, men Sevendust har 20 sange klar. 20 sange, som næppe alle kommer med på det nye album. Butch Walker, som har stået i forgrunden for Marvelous 3, og som senere hen udgav solodebuten ”Left Of – Self Centered”, er blevet noget af et navn som producer. Senest har han arbejdet med bands som Injected og SR-71. Sevendusts kommende album som stadig ikke har en titel, kommer på gaden i løbet af dette efterår. |
| 15 |
Amerikanske Nothingface er snart på banen med koncerter i Europa. I første omgang er det dog kun i England, hvor man på ”The Barfly” i Camden, London kan opleve Nothingface hhv. 4 og 12 Juni. Samtidig med disse to koncerter kommer seneste udspil ”Skeletons” på gaden – det sker 9. juni! |
| 15 |
Forhenværende Megadeth guitarist Marty Friedman, er muligvis ved at forsøge sig i en helt anden genre end Megadeth. Ihvertfald er en koncertturne med en japansk popstjerne planlagt. Det drejer sig om Aikawa Nanese, og en lang række shows er planlagt til Juni og Juli måned. Nanese har efter gældende standard ret store salgstal, for hendes tidligere udgivelser har solgt omkring 12 millioner eksemplarer. |
| 15 |
Finske Nightwish går d. 27. Oktober igang med indspilningen af deres kommende album. Det sker bl.a i deres hjemmestudie Kitee, men de skal en tur omkring Finnvox Studios i Helsinki. Nightrwish regner med at have samtlige optagelser på plads i Marts ’04, hvorefter albummet, hvis titel endnu ikke kendes, formodentlig vil være at finde i pladeforretningerne et par måneder senere. |
| 15 |
Rob Zombie, som i en lang periode stod i spidsen for White Zombie, har nu slået sig ned som filminstruktør. En metier som han tilsyneladende har det godt med. Ihvertfald har hans første film ”House of 1000 Corpses”, som han både skrev og instruerede, haft en rimelig succes. Filmen har indtil nu tjent i omegnen af 11 millioner dollars, og det er slet ikke så dårligt for en instruktørdebutant. Næste film er allerede i planlægningsfasen. Titlen kendes endnu ikke, men rygtet vil vide at filmen får premiere i USA i April 2004. |
| 15 |
Josh Homme fra Queen of The Stone Age, som bl.a kan opleves på dette års Roskilde Festival, har et lille musikalsk sideprojekt han kalder The Eagles of Death Metal. Et eksempel på hvad de kan, kan man finde på www.rekordsrekords.com hvor sangen ”I Only Want You” ligger til afhentning. |
| 15 |
Pearl Jam har udgivet en DVD med et show fra deres hjemby Seattle, optaget sidste år i December måned. I øjeblikket kan man kun erhverve denne koncert via Pearl Jams hjemmeside www.tenclub.net eller ved Pearl Jam koncerter. Hvis ikke det er nok til at stille sulten efter Pearl Jam, så er der to nye livealbums på vej i handelen. Begge albums kommer i Juni måned og er optaget i hhv. Perth, Australien d. 23/02 og Tokyo 10/03 i år – hurtig produktionstid skal jeg love for. |
| 16 |
Så
ruller den futuristiske-hybrid-kampvogn Mnemic igen. Pladetitlen er sat
til "MECHANICAL SPIN PHENOMENA" og udgivelsesdatoen er
sat til d.28 juli i Europa og sent på året vil pladen
smides på gaden i USA. Pladecoveret er udarbejdet af australske Client
Nielsen som har arbejdet med bands som Strapping Young Lad,
Physicist samt Zimmers Hole. Man kan
få sig en pre-listening af nummeret "Ghost" på Nuclear
Blast's hjemmeside"; |
| 27 |
Bay Area Thrash veteranerne Exodus går snart igang med indspilningen af deres kommende album ”Tempo of The Damned”, som bliver produceret af Andy Sneap. Albummet vil bl.a indeholde to ældre Exodus sange, nemlig ”Death Row” og ”Impaler”, som ikke har været udgivet på et studiealbum før. P.t har Bay Area legenderne ingen pladekontrakt i sigte, men det er nok kun et spørgsmål om tid. |
| 27 |
Camel, som bedst kan betegnes som veteraner udi den progressive rock, har desværre været nødt til at aflyse hele deres kommende Europa turne. Det skyldes at keyboardspiller Guy LeBlancs kone for kort tid siden fik et hjerteanfald. Dette har – forståeligt nok, fået Guy LeBlanc til at sætte familiens velbefindende i almindelighed – og konens i særdeleshed, i centrum og derfor er der ingen anden udvej end at aflyse turneen. |
| 27 |
Nyt album fra de norske mestre udi black metal. I September sender Dimmu Borgir og Nuclear Blast albummet ”Death Cult Armageddon” på gaden. “Allegiance”, “Blood Hunger Doctrine”, “For The World To Dictate Our Death”, “Vredesbyrd”, “Cataclysm Children”, “Progenies of The Great Apocalypse”, “Unorthodox Manifesto”, “Eradication Instints Defined”, “Allehelghens Død I Helveds Rike’, “Heavenly Perverse” og “Lepers Among Us”, er sangene på det kommende album, hvis udgivelse bl.a bliver fulgt op af en koncert. |
| 27 |
Surt at bo i Beograd og være Stonesfan! Hvis man havde sat næsen op efter at opleve sine idoler ved en koncert d. 2 August, så kan man godt skyde en hvid pind efter den oplevelse. Der er tilsyneladende rejst en række sikkerhedsspørgsmål, afledt af den voksende politiske uro i landet. Så hvis Beograds borgere vil se Stones, kommer de nok til at skulle udenlands efter det. |
| 27 |
Noget tyder på, at den gamle Motley Crue frontmand Vince Neil går og keder sig godt og grundigt. Det er kommet frem, at han vil slå sig ned som bager i Las Vegas. Ikke fordi der er noget galt med det – tværtimod. Er der noget bedre end et lunt birkes med ost en Søndag morgen? Men hvorfor går den gode Vince Niel ikke på scenen i stedet for, og slår sit brød op der i stedet for? Hvis ikke han har kræfter til at stå på en scene og synge, så har han det så gu´da heller ikke til at ælte dej! |
| 27 |
Det er vist kun pensionerede overlærere og popmennesker, der mener at heavy metal kan bruges som tortur. Og så lige de dele af den amerikanske hær der befinder sig i Irak. Disse enheder har til opgave at knække irakere, som er mistænkt for en lang række forbrydelser under Saddams regime. De mener at den bedste måde at få de formodede forbrydere i tale på, er ved at spille bl.a Metallica og Drowning Pool. De har en teori om, at irakere under ingen omstændigheder, kan have med musikken at gøre, idet de med stor sandsynlighed aldrig har hørt noget lignende. Hvad enten man synes irakerne er nogle dummernikser eller ej, er det absolut en god ide at spille lidt tråd for dem. Hvorfor skulle de ikke også ha´ lidt af de gode toner? Metoden med at spille heavy har fortilfælde, når det gælder om at knække nogen. For en del år siden ville amerikanske styrker have fat i Panamas diktator Manuel Noriega, som de bl.a mente var indblandet i narkotikasmugling. Han havde forskanset sig og nægtede at komme ude. Men så blev de store højttalere rullet i stilling, og der blev spillet Guns’n’Roses døgnet rundt i over en uge – alt imens huset, han havde forskanset sig, lå badet i lyset fra en lang række projektører. Det kunne han ligegodt ikke kapere, hvorfor han senere overgav sig, blev bragt til USA og der dømt for sine forbrydelser. Man kan mene om amerikanerne hvad man vil, men i forhold til en væbnet løsning på konflikten, er denne musikalske metode så klart at foretrække. Ingen chance for at uskyldige bliver ramt af en vildfaren kugle, bare fordi de tilfældigvis var i nærheden. Når man kan løse en konflikt på denne ret fredelige måde, så burde det også være muligt at smide musik cd’ere ud, i stedet for almindelige sprængstoffer, når et område i skal bombes i stedet for de eksplosiver man bruger i dag. Det er temmelig sikkert også meget billigere, og så skal man ikke senere hen bruge enorme summer på at rydde op, som det bl.a er tilfældet i Laos, hvor der stadig ligger mange landminer og ueksploderede bomber tilbage efter mange års borgerkrig. |
| 27 |
AC/DC, som vist ikke behøver nærmere præsentation, står øverst på plakaten 2 gange i den kommende måned i Tyskland. I Berlin d. 9. Juni og dagen efter i München. 3 datoer sammen med Rolling Stones er også planlagt, men mon ikke de rykker en tak ned på koncertplakaten der? Iøvrigt er det en spændende sammensætning – Stones og AC/DC. Musikalsk er der ikke de store fælles linier, og de to bands henvender sig formodentlig også til hvert deres publikum. Gu´ved hvad tanken har været under arrangementet af disse 3 koncerter? |