Adversary

"Demo 2005"

Der er slet ingen tvivl om det – der er masser af fee’ metal i Jylland. I Aalborg er underskoven tæt af upcoming bands og det samme gør sig gældende i Aarhus, hvorfra Adversary kommer. Deres anden demo, som indeholder i alt 3 skæringer, beviser med al tydelighed, at Adversary har lagt grundstenen til noget, som godt kunne gå hen og blive stort.

Stilmæssigt befinder Adversary sig et sted mellem death og trash. Death især fordi Magnus Jørgensen growler á la Bolt Thrower med stor autoritet, og trash fordi jeg kommer til at tænke på Artillerys gamle klassiker ”Fear of Tomorrow”, når jeg lytter til de 3 skæringer på pladen. Her er der tale om et album, der aldrig mister sin glans, og det samme kan meget vel gøre sig gældende med Adversarys ”Demo 2005”. Jeg kunne godt have Adversary mistænkt for at rejse tilbage i tiden, for at finde det udtryk som passer dem bedst. Det synes som om de har funder deres rette hylde, for pladens i alt 3 numre virker faktisk ganske komplette og hele. Forstået på den måde, at jeg ikke synes der mangler noget ved dem. De er faktisk klar til servering, og albummet som sådan bærer iøvrigt også præg af en god produktion.

Musikken veksler fint mellem det ultratunge og det mere melodiske, som på dette album ser ud til at være brugt som bridge mellem de elementer, som i virkeligheden udgør rygraden i musikken: smadretonsegåamok metal, som uden tvivl giver nakkeskader på publikum. Efter Adversarys hjemmeside at dømme, har de ikke så mange shows på bagen. Men efter hvad vi har hørt, så trænger de helt klart igennem til publikum, og optræder generelt med stor overbevisning.

Tilbage til selve musikken; albummet indledes med ”Demon Spawn”, som er en ultra hurtig komposition, med en nydelig melodisk passage efter hvert vers. Cirka to trediedele inde i nummeret kommer så sangens solo, som godt kunne have været en lille smule længere, når den nu sidder i skabet som den gør. ”We Are The Dead” kører tempomæssigt næsten i samme gear som ”Demon Spawn” og har faktisk den samme intensitet, men dermed ikke sagt at numrene ligner hinanden. De slår bare lige hårdt. ”Demo 2005” rundes af med nummeret ”Gunpoint”, hvor der heller ikke bliver lagt fingre imellem på nogen måde.

Spørg mig ikke hvilket af albummets 3 numre der er det bedste. Der bliver jeg dig sgu´svar skyldig, for alle 3 numre har et eller andet, som giver et kick i det gamle metalhjerte. Så jeg vil bare sige, at I skal gå ind på Adversarys hjemmeside, og få fat i de 3 numre, som de har været så generøse at lægge ud til fri download. Og hold så iøvrigt øje med det lokale spillested. Det kunne jo være, at Adversary lige pludselig dukkede op. Og så skal i sgu´ned og opleve dem – det vil jeg ihvertfald.

 

The Adversary line-up

Stevie – drums

Magnus - vocals

Jonas - bass

Thomas – rythm guitar

Ken – lead guitar

Adeversary er et århusiansk death/metal band som opstod oktober 2004.

Demoen er indspillet og produceret af Jonas Møller (bas) sammen med resten af bandet i jan 2005.

Et par ord fra bandet selv om de 3 numre på denne promo:
Musikalsk stræber vi efter at kombinere regulært døds metal/thrash sammen med nogle melodiske passager. Dette synes vi giver den rette intensitet/brutalitet.

Demon Spawn var det første nummer som vi lavede, Vi var alle enige om at vi skulle lave et nummer som var enkelt i opbygning men det skulle være meget brutalt og gå MEGET stærkt.
"We are the Dead": er et mere melodisk nummer som vi brugte lidt mere tid på at bygge op, vi varierede men nogle flere riffs som både er melodiske og thrashede og introen/omkvædet skulle være en lidt mere "ørehænger" end "Demon Spawn".
"Gunpoint": Er egentlig lidt samme opskrift som We are...... men med et lidt traditonelt svensker vers, og et metalcore agtigt breakdown stykke i midten af sangen, virkede for som en god måde at køre en rød tråd mellem nummerene uden at køre"af sporet"
Musikken er skrevet af Ken(lead guitar) og tekst af Magnus Jørgensen(vokal) Bandet består ellers af Thomas Nielsen (guitar). og Stevie Zuanna (trommer).

The Adversary Homepage

   

www.metal-coven.dk