|
|
AXXIS Paradise in Flames |
|||||||||||||||
|
Axxis er forunderligt nok et ret ubeskrevet blad i Danmark, og derfor er det ekstra overraskende at stifte bekendtskab med dem, for jeg kendte virkelig ikke til dem før jeg fik stukket et eksemplar af deres seneste udspil ”Paradise in Flames” i hånden. Som regel er jeg ikke den store tilhænger af powermetal, men der er flere ting ved Axxis, der gør at jeg har overgivet mig. Der er stadig ganske ordinære powermetalelementer i musikken: buldrende dobbeltstortrommer og masser af sing-along passager. Men den er samtidig blevet tilført en lidt mere rå og skarp lyd, som især kommer til udtryk på albummets fjerde nummer ”Dance With The Dead”, der har en rigtig horroragtig atmosfære over sig. Det skyldes den udstrakte brug af et skidegodt kor på omkvædet. Derfor er der grund til at antage, at albummet ”Paradise in Flames” vil appelere til en bredere skare, end alene de der er til powermetal. |
Axxis vokale forgrund personificeret i Bernhard Weiss udgør en vigtig post i bandet, og i dette tilfælde er han et godt valg. Sangeren har en stemme som et par steder minder mig om Yes’ legendariske sanger Jon Anderson. Prøv at lægge mærke til en sang som ”Take My Hand” hvor det er særlig tydeligt. Men hvis ikke det lige var for det, så tror jeg ikke jeg havde bidt særlig mærke i hans evner, desværre! Der er masser af hitpotentiale i sangen ”Talisman” og balladeduetten ”Don’t Leave Me” er helt klart det bedste bud på en ”lighter-sang” på denne plade, som generelt virker helstøbt og velafbalanceret i det musikalske udtryk | |||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
| The AXXIS Line-up | ||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
|
Albummet kan købes via nedenstående link:
http://www.targetshop.dk/showProduct.html?ID=18860
|
|||||||||||||||