![]() |
![]() Organic Hallucinosis |
||||||||||
|
Decapitated er et ganske fortræffeligt deathband fra Polen. Og når man kommer fra de kanter, så må man vel næsten finde sig i at blive sammenlignet med alletiders deathmetal band Vader. Og sammenligningen holder rent faktisk. Selvom Decapitated på mange måder stadig et et ungt band, når vi taler om bandmedlemmernes alder, så har de så megen autoritet og teknisk kunnen i deres spil, at man ikke kan andet end tage hatten af for disse fire gutter, der er ude med deres tredie album. Demoer og slige udgivelser er ikke talt med i denne forbindelse. Decapitated fandt sammen i 1996, på et tidspunkt hvor bandmedlemmerne var lige i starten af deres teenageår. ”Organic Hallucinosis” indeholder i alt syv numre, som er lige så brutale som de er teknisk komplicerede. Det er ikke bare in-your-face deathmetal, men musik på et højere stade. Især vil jeg bemærke guitararbejdet, som tydeligvis kræver store kundskaber og akkuratesse. Musikken virker i det hele taget overbevisende. At den samtidig også er hamrende potent, gør bestemt ikke lytteoplevelsen mindre interessant. |
|
||||||||||
|
Så hvis du sætter pris på kvalitet og ikke vil gå på kompromis med intensitet i musikken, så er Decapitated helt sikkert et band du bør ofre lidt opmærksomhed på. ”Organic Hallucinosis” udkommer både som almindelig musik-cd, men også som DualDisc. Hvis du køber sådan en af slagsen, får du foruden de 7 fedeste skæringer denne vinter også 35 minutters koncertoptagelse fra BB Kings i New York 11/07 sidste år. Der er i alt 7 numre på koncertdelen af denne udgivelse, og der er ikke sammenfald i numrene med musik-cd’en. Det er da et tilbud der vil noget. |
|||||||||||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||||||||
| COVAN: vocals | MARTIN: bass | VITEK: drums | VOGG: guitar | ||||||||
|
Der er yderligere info om bandet på: www.earache.com |
|||||||||||
|
Review is made by www.metal-coven.dk ©All Rights Reserved,1999-2006 |
|||||||||||