Delirious

”Made for the Violent Age”

Det er et faktum at thrashmetalgenren så dagens lys i det såkaldte Bay Area, som du finder ved San Francisco på den amerikanske vestkyst. Byen er kendt for mangt og meget – sporvogne, de stejle gader, og så en række bands som siden midt-80’erne har defineret stilen og udviklet den til det, den er i dag. Bands som Exodus, Death Angel og Testament har nu i en lille menneskealder været stjerner på thrashhimmelen, og der er ikke noget som tyder på, at de forsvinde lige med det samme.

Stilen er populær som aldrig før, og det er ikke kun på den amerikanske vestkyst, at man finder de stolte traditioner i bedste velgående.

Også i Europa lever thrash i kraft af bands som f.eks. Sodom, Destruction og Kreator, der i flere år har udgivet den ene store sællert efter den anden og givet masser af udsolgte koncerter i de fleste dele af verden.

Et af de mange tyske bands, som er en del af denne tradition er Delirious, der blev dannet tilbage midt i 90’erne.

Bandet kommer fra byen Hamm i delstaten Nordrhein-Westfalen, i hvilket du bl.a. finder byer som Düsseldorf og Essen – det store industriområde Ruhr.

Efter at have gennemlyttet ”Made For the Violent Age” et par gange, kan jeg kun sige at Delirious er garant for en omgang solid thrash af den bedste klasse. Stilen er kompromisløs og fuld af vitalitet. Sangeren Markus ”Betty” Bednarek har en karakteristisk stemme, der passer musikken på en god måde. Der er tale om musik med masser af dynamik og groove.

Albummets lyd er som den skal være. ”Made for the Violent Age” er godt produceret, og består af 13 numre, som for hovedpartens vedkommende består af egne kompositioner. Der er lige en enkelt undtagelse i form af albummets sidste nummer, ”In A Gadda Da Vida”, som har en del flere år på bagen end bandet har eksisteret. Vi skuer et godt stykke tid tilbage i tiden, til dengang Jimi Hendrix og Jim Morrison stadig levede, og der var meget andet end tobak i piberne. Stedet er San Diego på den amerikanske vestkyst, og året er 1968. På det tidspunkt har bandet Iron Butterfly, der 3 år forinden blev dannet af sanger og keyboardspiller Doug Ingle sammen med trommeslagerer Ron Bushy, udgivet albummet med samme titel som sangen.

 Iron Butterflys lyd er meget påvirket af tidens brug af stoffer, og det er næppe et tilfælde at den originale version af sangen er blevet så syret som den er. Legenden fortæller at bandet under indspilningen var så skæve, at de hverken kunne finde ud af at synge sangens egentlige titel ”In The Garden of Eden”, eller komme til en afslutning, hvorfor nummeret kom til at ende med en spilletid på over 17 minutter og en meget flippet lyd. Læs mere om Iron Butterfly her!

Den lyd har Delirious dog ikke fanget, men ellers er nummeret ganske genkendelig, selvom der må siges at være et stort touch af Delirious generelle udtryk.

Alt i alt fremstår ”Made For The Violent Age” som et ganske fornuftigt og interessant album. Jeg vil ikke tøve med at anbefale det til alle der er til thrash. Det falder faktisk godt i tråd med hvad man kan forvente af musikken.

Yderligere info om bandet på www.armageddonmusic.de