|
|
Diggeth
"One More Yesterday" |
|
Diggeth er ikke et navn jeg er stødt på før. Det er en trio fra Holland, som jeg kender som en særdeles potent nation hvad metalbands angår. Diggeth spiller overvejende stoner, men med elementer af melodisk trash. Diggeth har også fundet inspiration hos Metallica – ihvertfald hvad det vokale angår. Men ellers synes jeg Diggeth minder en del om Helmet og Kyuss. Det er jo gode navne at blive sammenlignet med, men Diggeth fortjener det såmænd også. For selvom pladen er kort – kun 3 numre med en samlet spilletid på lige over et kvarter, så er det dog nok til, at jeg får fornemmelsen af et band, der faktisk kan spille. Bevares, det er der så mange der kan, men Diggeth gør det interessant. Noget af det som springer mig i øjnene, hvis ellers man kan sige det om musik, er guitarens lyd. Det lyder som om den er stemt temmelig langt ned på skalaen. Jeg mindes ikke at have hørt noget lignende siden Black Lace, der var fremme en kort periode sidst i 80’erne. Det første nummer på pladen er albummets titelsang ”One More Yesterday”, som indledes ret melodisk. Der er noget guitarlir, alt imens trommer og bas varmer stille op i baggrunden. Og så er det at helvede for alvor bryder løs omkring 49 sekunder inde i sangen. Det er her man for alvor kan høre Diggeths stonertendenser. Det andet nummer på pladen hedder ”Heavy Heart”. Det lugter lidt af melankoli, men det er der ikke noget der tyder på, når man lytter til tonerne. ”Heavy Heart” er så klart det nummer på pladen med mest power. Melodiske broer mellen versene hvor der bestemt ikke bliver lagt fingre imellem. |
”No Man’s Land” runder albummet af med mid-tempo og endnu mere af den Hetfield’ske vocal. Der er en rigtig fin guitarsolo cirka midt i. Det er næsten ærgerligt at pladen ikke varer længere. Jeg kunne godt have brugt at høre mere til dem, men jeg må spille den om igen, indtil en ny udgivelse er klar på et eller andet tidspunkt. Coverarten er også okay. Jeg har ikke checket teksterne til sangene, så jeg ved ikke hvad forbindelsen er. Men coveret viser en gammel rusten skrotbunke af en pick-up af ældre dato. Den er efterladt langt pokker i vold ude midt i ingentind – en slags ørken med rød jord. Næ, det er næppe Mars. Men trucken står bare der som chassis og førerhus. Alt andet er væk – motorblok, lad og hjul. Alt i alt fremstår ”One More Yesterday” som et ganske interssant album, fra et band der helt klart har det der skal til for at begå sig. Numrene er både fængende og medrivende, og der er ikke gået på kompromis med noget.
|
|
The Diggeth Line-up er som følger: Harald Te Gtotenhuis – guitar/vocals Alco Emaus – bass Benjamin Kip – drums |
Tracklisten for “One More Yesterday” One More Yesterday 5:50 Heavy Heart 5:27 No Man’s Land 4:01 |
|
Find more information about the band at http://www.diggeth.com/ or here! |
|