Dragonhammer

"Time for Expiation"

Italienske Dragonhammer er tilbage med deres andet udspil, som bærer titlen ”Time for Expiation”

Forgængeren fra 2001 ”The Blood of The Dragon” gav gode anmeldelser over det meste af verden. I den forbindelse nævner det medfølgende pressekit Tyskland og Japan som særligt selektive områder. Der angives Dragonhammer at have klaret sig særlig godt.

Dragonhammer spiller powermetal med masser af atmosfære og godt med elementer af noget mere afslappet og tilbagelænet. Klaveret som sikkert er et keyboard har en fremtrædende plads i Dragonhammers lydbillede – især på et nummer som ”The Pages I Never Wrote”, der vel nærmest er at betegne som en mid-tempo ballade, hvor der er lagt stor vægt på keyboardets evne til at skabe en kølig og melodisk atmosfære.

Musikalsk er der ikke noget at udsætte på Dragonhammer. De kører stilen kompromisløst og ganske overbevisende. De er meget genretypiske, og forstår at holde skruen i vandet gennem hele spektret af hastighed og intensitet.

 

Dragonhammer er et fornuftigt band, og deres album ”Time for Expiation” er bestemt et interessant bekendtskab. Men på den anden side så er der ikke tale om noget nyskabende eller eksperimentelt. Den samme musik er hørt før i andre sammenhænge, men det betyder altså ikke at Dragonhammer er et dårligt band. Det er ikke tilfældet, men jeg er bare ikke særlig overrasket.

 

Der er yderligere information om bandet og deres tidligere udgivelse på www.dragonhammer.com og www.scarletrecords.it 

 

 

 

TIME FOR EXPIATION
2004 Scarlet Records

 

01. Ancient voice
02. Eternal Sinner
03. Believe
04. Fear Of A Child
05. The Pages I Never Wrote
06. Free Land
07. Blind Justice
08. YMD
09. Time For Expiation
10. Letter from Pain (bonus track)