Fall of The Leafe

Vantage

Fall of the Leafe har været en del af den internationale rockscene i de sidste 10 år, og efter det jeg har hørt fra deres seneste udspil ”Vantage”, der udkommer 7/12, så kan det godt ærgre mig, at jeg ikke er stødt på dem noget før. For de har en hel masse at byde på.

Fall of The Leafe er fra Finland, og det er ensbetydende med rock af særlig høj kvalitet. Albummet ”Vantage” rummer 12 storladne, atmosfæriske og meget smukke ballader, som alle har det samme smukke og til tider melankolske udtryk. Musikken er bygget op omkring de to guitarer, og supplerer med en fortræffelig vokal. Tuomas Tuominen minder en del om Eric Vedder fra Pearl Jam. At lytte til Fall of The Leafe, er den samme store oplevelse som The Mission eller Nickelback. Fall of The Leafe er ikke udelukkende et metalband, eller udpræget for den sags skyld. Bandet har musikalske aner, som rækker tilbage til 80’erne. Man kan betragte det som et kvalitetsstempel, hvis man vil, eller synes at det er for gammelt til at være interessant. Nogen gange er det sidste en korrekt betragtning, men i dette tilfælde holder det bare ikke stik. Fall of The Leafes udtryk på denne plade er skruet så optimalt sammen, at man ikke kan gøre andet end at overgive sig.

På et givent album er der måske 2 eller 3 sange, som virkelig får dig op at ringe, mens resten er sådan almindeligt gode. Men på ”Vantage” er vi oppe og ringe over dem alle. Jeg ved sgu´ikke hvordan de gode mennesker i Fall of The Leafe har båret sig ad, men musikken og stemningen bliver mere og mere besnærende, jo længere man kommer ind i deres meget melodiske univers.

Spilletiden er lige under 57 minutter, og det passer ganske fint. Når lytteoplevelsen nu er så dejlig og stor som den er, så er det sgu´rart at den varer ved i lang tid. Det er da lidt spøjst, at man så hurtigt kan blive hooked på et band. Jeg befinder mig ganske vel i selskab med disse 6 finske herrer, som har frembragt en oplagt julegave og den er afgjort blandt denne vinters bedste albums. 

 
Line-up Tracklist

Tuomas Tuominen

Voice

Jussi Hänninen

Guitars

Kaj Gustafsson

Guitars

Petri Hannuniemi

Keyboards

Miska Lehtivuori

Bass

Matias Aaltonen

Drums

Tech.info

Title

Vantage

Executive producer

Firebox Records

Catalogue number

Firecd029

Release date

7.12.2005

Recording

April-June 2005 at Popstudio

Mixing and production

Fall Of The Leafe & Mika Haapasalo

Mastering

Mika Jussila at Finnvox Studios

1. The Fresco
2. Morning Works
3. But The Ghosts Here
4. In The Silence Of The Sand
5. Off The Map, Under The Sun
6. Receiver
7. The Other Room
8. Ordeal
9. Quiet Citizen
10. Cold Java
11. Discipline And Punish
12. The End Of Harvest

http://www.falloftheleafe.com/

http://www.firebox.fi/

 

Fall of The Leafe