KODE

"Closer To Home"

Det er slet ikke så ringe, det disse gutter fra Køge har rørt sammen på deres nye demo ”Closer to Home”. Pladen indeholder 2 skæringer, der er indspillet i ZigZound, og det er der kommet noget rigtig hæderlig musik ud af.

De 2 numre på pladen: ”Decision” og ”Closer to Home” minder på mange måder om hinanden. Det er den samme metalliske og ofte melodiske lyd der præger de to numre, hvor det ikke skorter på hverken brutalitet eller intensitet. Stemningen er dejlig dyster og grum, og jeg er ikke mindst imponeret over det til tider sublime vokale arbejde, som ”Closer to Home” viser med al tydelighed – især på omkvædet. Og brølet 2:52 minutter inde får de små hår i nakken til at rejse sig. Jeg tror ikke Fanden selv kunne have gjort det bedre.Genremæssigt vil jeg ikke kategorisere dem, men blot sige at de minder mig en del om både Fear Factory og Tool, og det er jo egentlig ikke så tosset igen.

KODE er stadig et forholdsvis ubeskrevet blad, men med denne lille fine udgivelse, bør vejen være banet for noget seriøst. KODE har ihvertfald bevist deres evner. Og næste gang vil vi gerne høre endnu mere til dem.

Frederik Mols - Drums & Perc
Thomas Seierø - Guitars, backing vocals, perc & sounds
Christian Campbell - Vocals
Michael Frimann - Bass
Dennis Andersen - Guitars.

 

   

Check KODEs hjemmeside på www.kodemusic.com for yderligere info om bandet, og for at hente de 2 sange fra demoenn

Anmeldt af www.metal-coven.dk