The Psyke Project

Daikini

The Psyke Project har sendt deres andet album på gaden. Det hedder ”Daikini” og består af 14 numre. Albummet er specielt på flere måder. Ikke alene på grund af lyden, men også fordi det varer så lang tid som det gør. 72 minutter skal man afsætte, hvis man skal høre det fra ende til anden. Lyden er speciel fordi den – især på sidste halvdel af pladen, er bygget op som store flader. En art lydcollage om man vil, hvor der ikke er de store temposkift, eller ændringer i udtrykket generelt. ”Daikini” kan være en svær pille at sluge, for musikken glider ikke lige nemt ned hos alle. Jeg har læst noget af det som ellers er skrevet om dette album, og hvis jeg skal sammenfatte de indtryk jeg har fået, så må jeg sige at man enten elsker dem eller hader dem. Musikken er ikke lettilgængelig eller mainstream overhovedet. På mange måder befinder The Psyke Project sig derude hvor ingen andre kommer. Jeg har stor respekt for et band, som i den grad vover at give sig i kast med musikalske eksperimenter, med risiko for at tabe det hele på gulvet, i kommercialismens hellige navn. The Psyke Project går deres egne veje, og lader mainstream-musikken tilbage. De står ved det de er, og det betyder en del for ægtheden. Man ved hvad man får!

Der kan knyttes mange adjektiver til musikken på ”Daikini” harsk, rå, usødet, metallisk, skærende, kaotisk vildnis og hvad ved jeg. Det er alle ord som – mens jeg har skrevet disse linier, har fundet vej til den øvre del af min bevidsthed.

”Daikinis” generelle udtryk er en larmende drøjhed, som andre bands også anvender. Det er dog ikke på den traditionelle metalscene, at disse navne skal findes. Og måske heller ikke hovedparten af dette bands tilhængere.

Daikini er, som også pladens pressekit beretter, udtryk for menneskeracen, med dens utilregnelige natur og manglende respekt for andre, når vi omtales af andre væsener i eventyrets verden. En brutal og dyster generalisering om vores eksistens, men måske ikke helt urimelig, hvis vi læser i historiebøger eller ser nyheder.

Mon ikke de fleste kan nikke genkendende til disse karakteristika. Hvis man drager paralleller til aktuelle begivenheder ude i den store verden, så står meningen straks helt klar. Og nej, jeg tænker ikke på een begivenhed specielt. Men de senere år har visse begivenheder vist at menneskeheden ikke altid er lige respektfuld. Om det er over for egne landsmænd, udlændinge, kvinder eller personer med en anden religiøs opfattelse er lige meget. Men det er jo en helt anden snak.

Tilbage til musikken. ”Daikini” har flyttet sig en del siden sin forgænger ”Samara”. Der er meget mere saft og kraft i nu, men den er også meget mere pågående og voldsom i sit udtryk.

Der er yderligere info om bandet og udgivelsen på http://www.thepsykeproject.dk/

eller bandets label Copenhagen Sound