| |
Det
legendariske navn inden for såkaldt shoegazer-rock – hvid, flimrende
guitarstøj tilsat drømmende melodier – er endelig tilbage.
My Bloody Valentines sidste
udspil,
Loveless,
er for mange musikelskere en slags unik, hellig skrift. De på én
gang brutale og lindrende sange henrykker lige så meget i dag som i
1991, da de fire irere hjalp dem til verden.
Bandet er blevet efterlignet af
utallige, men stort set alle er kommet til kort, når det kommer til
at genskabe suset i mellemgulvet, som pionererne leverer.
Nu – efter 17 år med
Loveless snurrende på
afspilleren – er tiden endelig oprunden: My Bloody Valentine er
tilbage. Gamle fans af guitarrock vil valfarte fra nær og fjern. Nye
fans skal ikke gå glip af denne chance for en omgang voldsom, men
velgørende øregangsmassage.
|
Thrash-metalscenens grand old men er klar til
at tage publikum ved deres ædlere d ele
og få grunden til at ryste. Slayer har skabt nogle af de absolutte
pejlemærker inden for thrash-metal – vi nøjes her med at nævne
klassikere som Reign in Blood og Seasons in the Abyss.
Bandet fik en ny renæssance med forrige års
Christ Illusion. En harmdirrende undsigelse af organiseret religion
og krigen i Irak, som jo stadig er sørgeligt aktuel.
At Slayer også stadig leverer varen live er just dokumenteret på
dvd’en Unholy Alliance Tour, som viser højdepunkter fra deres
USA-turné sammen med Mastodon og Lamb of God. Slayer har affødt et
helt kongerige af imitatorer. Men Dave Lombardos toptunede
dobbeltpedaler er stadig den alen, alle metaltrommeslagere måles
imod.
|